Forsvarets Forskningsdatabase

Engelsk

Militært chefvirke: Kritik og retfærdiggørelse mellem politik og profession

Publikation: ForskningPh.d.-afhandling

Siden den Kolde Krigs afslutning har det militære officersvirke været præget af vedvarende forandringer i den sikkerheds- og forvaltningspolitiske kontekst. Behovet for øget fleksibilitet på en stadigt mere kompleks kampplads og vedvarende moderniseringer af den militære organisation kombineret med strammere ressourcestyring stiller stadigt nye og ofte modstridende krav til den militære ledelse. Spørgsmålet er, hvordan disse forandringer og iboende spændinger sætter sig igennem i de militære aktørers professionelle selvforståelse. For at belyse dette spørgsmål undersøger afhandlingen, hvordan militære chefer retfærdiggør og reprofessionaliserer det militære chefvirke i mødet med postkoldkrigens stigende offentlige kritik af den militære ledelse. Det sker med en diskursiv analysestrategi, der kombinerer historiske analyser af chefvirkets retfærdiggørelse med samtidsanalyser af en aktuel strid om chefvirkets retfærdiggørelse. Hertil anvendes Luc Boltanskis, Laurent Thévenots og Eve Chiapellos konventionssociologiske analysebegreber i kombination med Reinhart Kosellecks begrebshistoriske analysebegreber. Med denne analysestrategi fremstilles forståelsen af chefvirket i et spændingsfelt mellem det professionelle erfaringsrum og den professionelle forventningshorisont. Afhandlingens empiriske grundlag hviler dels på en diakron undersøgelse af et historisk arkiv af personelbedømmelser af militære chefer, dels på en synkron undersøgelse af den aktuelle retfærdiggørelseskamp, der har udfoldet sig under implementeringen af Forsvarsforliget 2013-2017. Hermed danner analysestrategien grundlag for en samlet professionsdiagnose, der opsporer og anskueliggør de væsentligste tendenser og transformationer i chefvirkets retfærdiggørelse.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedFrederiksberg
UdgiverCopenhagen Business School
Vol/bind2017
Udgave32
Antal sider378
ISBN (trykt)9788793579361
ISBN (elektronisk)9788793579378
StatusUdgivet - sep. 2017
SeriePhD Series
ISSN0906-6934
Log ind i Pure