Forskningsportal

Engelsk

Krigens Folkeret: ”Folkedrabskonventionen af 1948 analyseres i forhold til konflikten i Darfur provinsen med henblik på at fastlægge, hvilke problemstillinger i konvention, som kan få betydning for en fremtidig anvendelse”

Studenteropgave: Master speciale

  • Henrik Storm
Stabskursus, Stabskursus
Det virker helt vanvittigt at verden på fjerde år oplever en konflikt hvor tusindvis af mennesker bliver dræbt, voldtaget og fordrevet fra deres hjem uden at det internationale samfund griber ind. Det som gør situationen endnu mere paradoksal er tilstedeværelsen af en konvention i folkeretten som netop skal forhindre sådanne overgreb.

Folkedrabskonventionen bygger på respekten for menneskerettighederne, og i relation til konventionens anvendelse, er det vigtigt at fastslå at konventionen prioriterer menneskerettighederne på bekostning af statens suverænitet. Det betyder at konventionen er en stærk metode til at gribe ind overfor konflikter med brud på menneskerettighederne. Konventionen fremstår derfor som et stærkt alternativ til FN pagtens kapitel VII, som er det internationale systems mulighed for at gribe ind overfor konflikter med brud på menneskerettigheden. I modsætning til folkedrabskonventionen lægger anvendelsen af FN pagtens kapitel VII ikke ensidig tyngde i forhold til pagtens to grundlæggende principper om respekt for den suveræne stat og menneskerettighederne. Det kan derfor være forbundet med vanskeligheder at opnå enighed i Sikkerhedsrådet om en anvendelse af pagtens kapitel VII, da staternes egne interesser ofte er toneangivende.

På den baggrund virker folkedrabskonventionen som det helt rigtige redskab til at forhindre situationer som den i Darfur provinsen. Analysen fastlægger hvorfor dette ikke er tilfældet. Ved at analysere yderpunkterne i konventionens anvendelse i forhold til konflikten i Darfur har det været muligt at konstatere flere problemstillinger i selve konventionen, som gør den vanskelig at anvende.

Det retsfaktum som skal bringe konventionen i anvendelse består af en objektiv og en subjektiv del. Den objektive del fokuserer primært på brud på menneskerettighederne og dermed konventionens formål om at forhindre folkedrab. Den subjektive del fokuserer primært på tilstedeværelsen af en bevidst hensigt om at begå folkedrab, og dermed på anvendelsen i forhold til konventionens andet formål om at retsforfølge folkedrab.

I relation til konflikten i Darfur viser analysen en klar problemstilling ved tilstedeværelsen af både objektive og subjektive kriterier i retsfaktum. En manglende evne til at påvise en bevidst hensigt forhindrer konventionen i at blive bragt i anvendelse i forhold til Darfur konflikten. Dette på trods af at alle øvrige dele af retsfaktum er til stede i konflikten.

Et komplekst retsfaktum som skal understøtte konventionens dobbelte formål er altså en af hovedårsagerne til, at konventionen ikke fremstå som det rigtige redskab til at forhindre konflikter som den i Darfur.

Hvis konventionen var blevet bragt i anvendelse overfor konflikten i Darfur så fastlægger analysen en anden problemstilling i forhold til konventionens anvendelse. Konventionens retsvirkning i forhold til hvordan folkedrabet skal imødegås fremstå meget uklart. Det betyder at konventionen forpligter til at imødegå et folkedrab, men definerer ikke hvordan. Konventionen tilsikrer derfor ikke at folkedrabet med sikkerhed kan imødegås aktivt.

Konventionen indeholder altså problemstillinger som både gør den vanskeligt at bringe i anvendelse og på samme tid tilsikrer den ikke de rette midler til at forhindre konflikter som den i Darfur provinsen.
SprogDansk
Udgivelsesdato30 maj 2007
Log ind i Pure