Forsvarets Forskningsdatabase

Engelsk

Den danske FN-aktivismes storhed og fald 1945-2016

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

De Forende Nationer (FN) udgjorde kernen i Danmarks udenrigspolitiske aktivisme fra slutningen af 1950’erne og frem til midten af 1990’erne. Siden da er FN blevet marginaliseret. Dansk udenrigspolitisk aktivisme udfoldes i dag primært i rammerne af den Europæiske Union (EU), den Nordatlantiske Traktat Organisation (NATO) og amerikansk-ledede koalitioner. De store skift i den danske FN aktivisme i perioden 1945-2016 analyseres i tre domæner: diplomati, økonomi og militær ved hjælp af fire indikatorer: frivillighed, initiativrigdom, risikovillighed og ressourceforbrug. FN’s aktivismens storhed og fald var resultatet af et samspil mellem skiftende internationale rammebetingelser (trusler, normer, international efterspørgsel og samarbejdsmuligheder) og beslutningstagernes bestræbelser på at fremme danske interesser og værdier/altruisme. FN mistede sin hovedrolle i dansk udenrigspolitik, fordi organisationen ikke viste sig velegnet til at fremme vestlige og danske interesser og værdier i perioden efter den kolde krig. Danske beslutningstagere valgte derfor at satse på EU og NATO.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPolitica
Vol/bind49
Tidsskriftsnummer4
Sider (fra-til)377-400
ISSN0105-0710
StatusUdgivet - 15 nov. 2017

Dokumenter

Projekter

Log ind i Pure