Forsvarets Forskningsdatabase

Engelsk

Krigsførelsens Kredsløb 2.0: Kapabilitetskredsløbet

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Denne artikel analyserer Krigsførelsens Kredsløb med henblik på at optimere og udvikle modellen. Artiklen har to formål: at udvikle modellen og give en introduktion til brugen af den.
Analysen viser, at modellen både har behov for et redesign og et nyt navn. Elementerne doktrin, teknologi og organisation i den inderste ring kombineres til en cirkel for at fremhæve, at et objekts evne er betinget af disse tre elementer. Derfor er nøgleordet for cirklen ’betinget’, hvilket understreger, at objektets evne er betinget af, at der er harmoni mellem doktrin, teknologi og organisation. Elementerne i ringen uden om, som repræsenterer samfundet, samles i en ring og gør op med ideen om deres indbyrdes indflydelse på hinanden, og at de er separate. Nøgleordet for denne ring er ’rammesat’, da det omkringliggende samfundet sætter rammerne for objektet. Derudover tilføjes der en ny ring for at vise, at objektet og det omgivende samfund altid agerer i en større kontekst. Nøgleordet for omverdenen er ’påvirket’. Herudover ændres navnet fra Krigsførelsens Kredsløb til Kapabilitetskredsløbet, da Krigsførelsens Kredsløb ikke er anvendelig til at sige noget om krigsførelse.
I anden og tredje del af artiklen vises en række analyser som Kapabilitetskredsløbet kan understøtte, samt hvordan modellen kan bruges til disse.
OriginalsprogDansk
TidsskriftScandinavian Journal of Military Studies
Vol/bind3
Udgave nummer1
Sider (fra-til)239–248
Antal sider10
ISSN2596-3856
DOI
StatusUdgivet - 16 nov. 2020

DOI

Log ind i Pure