Forsvarets Forskningsdatabase

Engelsk

Danish Army Officers & Gender: A study on how gender is performed, perceived, and experienced to affect the professional sphere of officers enrolled in the three structural levels of Danish Army officers’ education, i.e. cadets, captains and majors.

Studenteropgave: Master speciale

  • Søren Brusgaard Lillelund-Holst
Afgangsprojekt, Master i Militære Studier (Masteruddannelse)
Formål: Formålet med dette speciale er at undersøge, hvordan officerer i de danske strukturelle hærofficersuddannelser udøver, opfatter og oplever gender til at påvirke deres professionelle sfære. På denne baggrund forsøger specialet af afdække en status quo, da den tilgængelige danskkontekstuelle forskning på området er mangelfuld og i bedste fald begrænset i relation til det overvejende mandsdominerede danske officerskorps. Forskning: Sammenlignelig international forskning viser, at etableringen af differentierede fysiske krav i den amerikansk hær skjuler mandlig antipati mod kvinder i militærtjeneste (Cohn 2000), og i Norge påviser Magnus Totland (2009), at der eksisterer en dominerede maskulin og seksualiseret normativitet i Telemarksbataljonen, som kræver kvinders assimilation frem for integration i enheden. Den britiske Oberst Rosie Stones forskning viser, at kvindelige soldater på operation i patriarkalske samfund udgør et tredje og mere neutralt køn, der kan facilitere kontakt til lokalbefolkningen (Stone, 2018). I relation til den danske militærkontekst viser forskning, at kvinders adgang til militærtjeneste er betinget af en diskussion om militær effektivitet (Sløk-Andersen, 2014), og Knudsen & Jensen (2015) fastslår, at kvindelige kampsoldater oplever deres kropslighed som en udfordring i forhold til den militære metier, og at de nedtoner deres feminine træk for at tilpasse sig en fremherskende maskulin normativitet i deres virke, hvor de uanset tildeles en ufrivillig symbolrolle som det andet køn. Thomas Randrup Pedersen (2017), konstaterer at der blandt udsendt dansk personel på baggrund af en idealisering og skuffelse over ”virkeligheden” i krig opstår en kropsidealisering af styrke og den mandlige krops kendetegn så som skæg. Endeligt viser Rikke Haugegaard (2019) i et pilotstudie, hvorledes tilstedeværelsen af kvindelige specialister blandt specialstyrker opleves til at påvirke gruppedynamikken negativt, fordi de bliver seksuelt objektiviseret. Forståelsen af køn og kønsroller blandt de danske officerer er altså et underbehandlet, men væsentligt emne at belyse, idet en stor del af forsvarets socialisering og holdningsdannelse udspringer af officerernes lederskab og deres interaktion med såvel hinanden som deres underordnede og internationale partnere gennem en aktivistisk dansk udenrigspolitik. Tilgang og metode: Specialet har sit udgangspunkt i en socialkonstruktivistisk tilgang og er defineret af Human Securitys tværfaglige disciplin. Dataindsamlingen for undersøgelsen beror på kvalitativ metode og består af deltagerobservation, fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med henholdsvis kadetter, kaptajner og majorer i løbet af efteråret 2018 på deres strukturelle uddannelser. Teoretisk har specialet afsæt i Mary Douglas’ Purity and Danger (1966/2002), Judith Butlers Gender Trouble; Feminism and subversion of Identity (1990/1999) og Bodies that matter (1993), og inddrager på baggrund af det indsamlede materiale en række analytiske begreber fra Pierre Bourdieu og dennes teori om praksis (1994/1997). Resultater: Data peger overordnet på, at gender blandt officererne spiller en væsentlig rolle i relation til deres sociale og professionelle egenforståelse, deres interaktion og positionering i deres sociale hierarki, men i høj grad relaterer sig til kønnenes fysik og heteroseksualitet. Påvirkningen af gender kan deles ind i følgende tematikker: Kønnet kropslighed, socialiseret habitus, seksualitet og social genkendelse, professionalisme og det seksuelle potentiale samt ledelse og operationalisering af køn. Disse tematikker er på hver deres måde påvirkede af gender. Specialet konkluderer, at officererne udøver gender i overenstemmelse med en dominerede idealisering af maskulin fysik, seksualitet og normativ adfærd, kvindelige officerer må assimilere og spejle. De opfatter gender som et begreb, der er blevet negativt politiseret, og hvis potentiale er at balancere sociale diskurser blandt personel, men dualistisk forstærker social opdeling. Manifestationer, officererne relaterer til gender, opleves som problematiske, da det italesætter paradokser, øger kompleksitet og underminerer professionalisme, ledelse etc. i relation til køn og seksualitet. Disse problematikker er primært oplevet blandt yngre militært personel. Perspektiv: Resultaterne i undersøgelsen er i øjenfaldende ens på tværs af variable som rang, alder og køn, og derfor argumenterer specialet for, at gender blandt officererne er et resultat af institutionel reproduktion, og at der for at bryde denne og sikre ligestilling er behov for en reform, der ændrer den numeriske og socialt normative magtbalance mellem mænd og kvinder i militærtjeneste.
SprogDansk
Udgivelsesdato12 dec. 2019
Antal sider129
Log ind i Pure