Forsvarets Forskningsdatabase

Engelsk

Terrorgruppers brug af moderne teknologi: En analyse af islamistiske terrorgruppers gennemførte eller forhindrede angreb i Vesteuropa og Nordamerika 2001 - 2007 med henblik på at finde tendenser i anvendelsen af moderne teknologi samt afdække eventuelle sammenhænge mellem disse gruppers anvendelse af moderne teknologi, deres organisation og deres doktrin.

Studenteropgave: Master speciale

  • Mikkel Storm Jensen
Stabskursus, Stabskursus
Terrorgruppers brug af moderne teknologi er en analyse af islamistiske terrorgruppers gennemførte eller forhindrede angreb i Vesteuropa og Nordamerika 2001 - 2007 med henblik på at finde tendenser i anvendelsen af moderne teknologi samt afdække eventuelle sammenhænge mellem disse gruppers anvendelse af moderne teknologi, deres organi-sation og deres doktrin. Kapitel 1 argumenterer for opgavens problemstilling og relevans. Opgavens struktur skitseres (se Figur 2, side 13). Opgaven er en analyse af åbne kilders oplysninger om gen-nemførte og forhindrede islamistisk motiverede terrorangreb. Analysen foretages i forhold til teorien om krigsførelsens kredsløb (se Figur 1, side 9), der bygger på en forudsætning om, at man til enhver tid vil søge at optimere kombinationen af doktrin, organisation og teknologi med henblik på at opnå mest mulig effekt i forhold til input. Empirien er begrænset geografisk af hensyn til at opnå sammenlignelige samfundsforhold (krigsførelsens kredsløbs ydre ring) og tidsmæssigt til perioden mellem angrebet 11. september 2001, der betegnede et paradigmeskift i opfattelsen af truslen fra terrorisme, og redaktionens afslutning i november 2007. Kapitel 2 indeholder argumentationen for, hvordan nedbrydningen af empirien har fundet sted i forhold til teorien, og de enkelte elementer i teorien forklares. Derefter beskrives, hvorfor det ikke har været praktisk gennemførligt at opstille en komplet liste over islamistisk motiverede angreb, og hvordan den følgende udvælgelse af hændelser er foretaget. Kapitel 3 indeholder selve analysen. Først udledes de demonstrerede generelle doktriner og bestemte typer af afvigelser herfra. Dernæst foretages en teoretisk analyse af, hvilke teknologiske krav de demonstrerede doktriner stiller. Dernæst analyseres de aktuelle gruppers organisation og deres kommunikations- og uddannelsesbehov, samt de teoreti-ske teknologiske aspekter heraf. Endelig er der en kort analyse af økonomiske forholds betydning for gruppernes anvendelse af doktrin og teknologi. Kapitel 3’s tredje og største afsnit er en detaljeret analyse af de demonstrerede anvendte eller planlagte teknologier i de 24 analyserede hændelser. Analysen undersøger, hvordan de islamistiske terrorgrupper har forsøgt at imødekomme kravene fra doktrin og organisation teknologisk, og hvor begrænsninger i deres adgang til teknologi eller kapacitet til at udnytte teknologi har affødt tilpasninger i doktrin eller organisation. Analysen fokuserer på detaljerne i gruppernes vå-bensystemer og kommunikation, men andre forhold behandles også overordnet. Kapitel 4 indeholder en sammenfatning af resultaterne fra analyserne i kapitel 3 og her uddrages opgavens konklusioner. Opgaven mener at kunne iagttage fælles træk for de islamistisk motiverede angreb, der kan sammenfattes i en række doktriner. Det vurderes, at moderne kommunikationsteknologi er en væsentlig faktor i Al Qaedas mulighed for at fungere som en meget løs organisation med relativt fælles doktriner. Dernæst konstateres, at disse doktriner formodentlig er årsag til, at islamistiske terrorgrupper har valgt bestemte typer af mål og midler på trods af, at de tilsyneladende nemmere ville kunne opnå næsten tilsvarende resultater ved at angribe mindre beskyttede mål og anvende alternative midler. Samtidig konstateres, at organisatoriske mangler inden for teknologibeherskelse stiller grupperne overfor valget mellem at tilpasse det teknologiske ambitionsniveau eller risikere kommunikation med henblik på at opnå den ønskede viden. Det konstateres derpå, at is- iii lamistiske terrorgrupper over tid udvikler og tilpasser såvel teknologiske som doktrinære tilgange med henblik på at overvinde ændringer i det omgivende samfunds modforanstalt-ninger mod terror. Endelig sandsynliggøres det, at der i det mindste i en periode har eksi-steret en organisation med tilstrækkelige ressourcer til at foretage forskning og udvikling af brintoverilte-baserede sprængstoffer, samt en tilknyttet organisation med tilstrækkeligt overblik over islamistiske grupper i Vesteuropa og Nordamerika til at kunne arrangere, at disse kunne komme til Pakistan og få overdraget denne viden direkte. Kapitel 5 perspektiverer de fundne resultater fra det foregående kapitel. Det konstateres, at uagtet islamistiske terrorgruppers doktrin hidtil tilsyneladende har begrænset deres valg af mål og midler, er det ikke muligt at forudsige, hvor længe denne begrænsning vil blive opretholdt. En række nye typer af mål og midler, der hidtil kun er blevet antydet i islamistiske gruppers planlægning, men ikke realiseret, skitseres. Dernæst konstateres, at terrorgrupper ofte har behov for at kommunikere internt eller med udenforstående, og at enhver kommunikation udgør en potentiel mulighed for at erkende deres aktiviteter. Endelig konstateres, at indikationerne på eksistensen af mindst en central forsknings- og udviklingsafdeling af terrorteknologi med direkte eller indirekte kontakt til islamister i Vesteuropa eller Nordamerika bør motivere til yderligere efterforskning i denne retning.
SprogDansk
Udgivelsesdato2008

Dokumenter

Log ind i Pure