Danish Defence Research Database

Danish

Ruslands genopståen som Supermagt: Med udgangspunkt i en operationalisering af Kenneth Waltz’s neorealistiske teori om en stats styrke, gennemføres en analyse af Ruslands nuværende muligheder for igen at kunne blive en Supermagt.

Student thesis: Master programme thesis

  • Thomas Fogh
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Indledning. Specialet søger at besvare spørgsmålet, om ”Rusland er ved at genopstå som en supermagt” i det internationale system, herunder den aktuelle status for Ruslands magt samt hvilke fremtidsperspektiver der tegner sig indenfor de næste 20-30 år. Problemformuleringen lægger dermed op til en nærmere definering af en stats styrke og magt indenfor de virkemidler som en stat er i besiddelse af, eksempelvis de økonomiske, militære og energimæssige samt andre relevante virkemidler. På den baggrund identificeres flere internationale politiske teorier, hvilket leder mod anvendelsen af Kenneth Waltz’s neorealistiske teori der definerer en stats styrke og magt i form af fem forskellige kapabiliteter; størrelsen af befolkningen samt territorium, ressourceevne, økonomisk kapabilitet, militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence. Det er således denne definition af en stats styrke og magt der anvendes som det teoretiske grundlag og analytiske indfaldsvinkel, til at analysere Ruslands kapabiliteter samt fremkomme med et bud på hvilke fremtidsperspektiver der tegner sig for Rusland i horisonten. Analyse af neorealismen. I teorikapitlet analyseres Kenneth Waltz’s neorealistiske teori, der peger på at det internationale system handler om enhedernes (staternes) placering i forhold til hinanden, nærmere for at kunne identificere primære dele af teorien samt operationalisere denne. Waltz prøver dermed at forklare staternes positionering og gensidige påvirkning af hinanden i systemet. Waltz definerer, at staterne grundlæggende er ens, idet de indeholder de samme kapabiliteter samt løser de samme opgaver i systemet. Forskellen mellem staterne skal findes i fordelingen af kapabiliteterne i forhold til hinanden, henset til systemets anarkiske struktur. I det anarkiske system gælder det for den enkelte stat om, at opnå større relative gevinster end andre stater, for derved at positionere sig i systemet. Staten kan vælge, at differentiere mellem de enkelte kapabiliteter og tillægge disse mere eller mindre vægt over tid med henblik på at tilpasse sig situationen i systemet. Ultimativt afhænger statens reelle styrke fortsat af om den besidder tilstrækkelig med magt indenfor alle fem kapabiliteter, i forhold til øvrige stater i systemet. Teorien beskriver, at der er en indbyrdes afhængighed mellem kapabiliteterne, hvilket understøtter statens vægtning af disse i tid og rum. Her udover er andre staters perception samt ageren overfor hinanden med til at definere statens reelle magt og position i det internationale system. Analyse af Ruslands kapabiliteter. Analysen af Rusland tager således udgangspunkt i Waltz’s fem kapabiliteter, deres indbyrdes afhængighed samt øvrige staters perception af Ruslands magt og styrke i det internationale system. Analysen identificerer, at Rusland indenfor to kapabiliteter; størrelsen af befolkningen og territorium samt ressourceevne, er en stormagt med potentiale til at blive en supermagt på sigt. Dette kommer til udtryk gennem Ruslands geostrategiske placering og størrelse samt landets store ressourcemæssige potentiale indenfor olie, gas og kul, herunder øvrige landes stigende afhængighed af disse ressourcer. Omvendt identificerer analysen, at Rusland indenfor kapabiliteterne; militær styrke samt politisk stabilitet og kompetence, ikke vurderes at besidde potentialet for at blive en supermagt på hverken kort eller lang sigt. Analysen identificerer ligeledes, at Rusland indenfor den økonomiske kapabilitet for nuværende ikke kan betegnes som en supermagt, men at denne har potentiale til på kort sigt at kunne positionere Rusland som en stormagt, samt på lang sigt er fundamentet for Ruslands mulige genopståen som Supermagt. Analysen peger dermed på, at den russiske økonomi er den primære indbyrdes afhængighed til de øvrige kapabiliteter og dermed definerer Ruslands nuværende og fremtidige muligheder i det internationale system. Øvrige staters perception samt ageren overfor Rusland peger imidlertid på, at Rusland for nuværende samt på sigt, hverken regnes som en stormagt eller en supermagt i det internationale system. Konklusion og perspektivering. På baggrund af de fremkomne delkonklusioner for Ruslands fem kapabiliteter, deres indbyrdes afhængighed samt øvrige staternes perception af landet, konkluderes det at Rusland ikke de næste 20-30 år vurderes at kunne genopstå som en Supermagt. Rusland vurderes indenfor enkelte kapabiliteter at kunne positionere sig som en stormagt, men at dette afhænger af den økonomiske udvikling og stabilitet, herunder reformer i Rusland de næste 10 år. Rusland har dermed er solidt fundament for igen at kunne blive en stormagt samt potentiale til Supermagtsstatus indenfor enkelte områder, men at det er Rusland selv der skal vise viljen til at ændre på den nuværende udstukne kurs.
LanguageDanish
Publication date2009

Documents

Log in to Pure