Danish Defence Research Database

Danish

Samtænkning – en diskursiv magtkamp: Hvordan udfoldes de centrale aktørers officielle diskursive meningstilskrivelse om samtænkning, og hvordan udfoldes de centrale aktørers officielle diskursive hegemoniske kamp om at blive den, der kan bestemme den betydende diskurs om samtænkning.

Student thesis: Master programme thesis

  • Helmuth Gerhard Borchert
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Formålet med dette speciale er at undersøge, hvordan de centrale aktørers officielle diskursive meningstilskrivelse om samtænkning udfoldes samt at undersøge, hvordan de centrale aktørers officielle diskursive hegemoniske kamp om at blive den, der kan bestemme den betydende diskurs om samtænkning, udfoldes. Analysen kategoriserer de to centrale aktørers officielle diskurs og udleder deres væsentligste konsekvenser for den sociale praksis. De to centrale aktører er forsvaret og Udenrigsministeriet. Analysen viser, at forsvarets officielle diskurs ikke afviger fra den diskurs, som er udtrykt i bilaget om samtænknings-initiativet til forsvarsforliget 2005 – 2009. Forsvaret arbejder med en begrebsopdeling i civilt – militært samarbejde og samtænkning. Analysen kan ikke påvise en markant afvigelse fra samtænknings-initiativet i Udenrigsministeriets officielle diskurs vedrørende samtænkning. Analysen af Udenrigsministeriets rapport om det civil – militære samarbejde mellem forsvaret og de ikke-statslige-organisationer viser markante diskursive forskelle i forhold til samtænkningsinitiativet og udleder disses konsekvenser for den sociale praksis. Konsekvenserne er blandt andet, at samtænkning med de ikke-statslige organisationer ikke ses gennemført i forbindelse med kortere varende militære indsættelser. De ikke-statslige organisationers væsentligste artikulation er udfordringen af diskursen i selve samtænknings-initiativets formål om at fokusere de danske ressourcer i det område, hvor danske militære styrker indsættes. De ikke-statslige organisationer artikulerer en antagonistisk diskurs om at anvende ressourcerne der, hvor behovet er størst, hvilket kan få konsekvenser for den sociale praksis i det civil – militære samarbejde. Udenrigsministeriet skelner ikke diskursivt mellem civilt – militært samarbejde og samtænkning. Kategoriseringen af de centrale aktørers diskurser og de udledte sociale konsekvenser sammenlignes for at kunne konstatere, hvorledes de afviger fra hinanden. Denne sammenligning viser, at der ikke artikuleres væsentlige forskelle i de officielle diskurser om samtænkning. Det konkluderes: · at de ikke-statslige aktører artikulerer en diskurs, som reelt sår tvivl om samtænkningsinitiativets hovedformål om at fokusere danske ressourcer, der hvor de danske militære styrker indsættes. · at forsvaret er den eneste institution, som skelner mellem civilt – militært samarbejde og samtænkning. · at forsvarets og Udenrigsministeriets officielle diskurs ikke afviger væsentligt fra hinanden. · at der derfor ikke i de to centrale aktørers officielle diskurs kan påvises, at der pågår en diskursive hegemoniske kamp om at blive den, der kan bestemme den betydende diskurs om samtænkning.
LanguageDanish
Publication date2009

Documents

Log in to Pure