Danish Defence Research Database

Danish

Soldaten og de etiske overvejelser - ud og hjem: Hvad kan styrke soldaten i forbindelse med hjemkomst efter udsendelse, hvor kamphandlinger og oplevelser med at have deltaget i - eller selv forårsaget - fjendtlige kombattanters død - har været dagligdag?”

Student thesis: Master programme thesis

  • Kim Willum Hansen Guldbech
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Danmark har foretaget et skifte i udenrigspolitikken - fra en reagerende - til en mere aktivistisk politik. Det har betydet, at soldater i internationale operationer løser opgaver, hvor kamphandlinger er mere normale, hvilket er forskellig fra en rolig, hjemlig kontekst. Giver det problemer for soldaten, og har påvirkningen af kamphandlinger betydning? Specialet er bygget op omkring en redegørende analyse for etikkens betydning for danske soldater i mission og for de problemer, soldatens handlinger kan give i forbindelse med hjemkomst fra mission. Formålet er at undersøge hvad der kan styrke soldatens evne til at resocialisere i samfundet. Konklusionen besvarer spørgsmålet, der samtidig er den egentlige problemformulering: ”Hvad kan styrke soldaten i forbindelse med hjemkomst efter udsendelse, hvor kamphandlinger og oplevelser med at have deltaget i - eller selv forårsaget - fjendtlige kombattanters død - har været dagligdag?” Soldatens etiske betragtninger overvejes primært i forhold til pligt- og konsekvensetik og anvendes som argumentationen på handlinger foretaget i missionen. Den udsendte enhed bør defineres som en næsten lukket enhed, hvilket giver soldaten dilemmaer, da handlinger foretaget i det miljø er mindre forståelige i den hjemlige kontekst. Forfatteren Grossman har også etisk fokus, ligesom det lukkede system er vigtigt - både mhp. at skabe evnen til at slå ihjel, men også i fm. evnen til at kunne leve med det. Grossman har fundet elementer, som hjælper soldatens resocialisering i samfundet: • Konstant ros og forsikring om, at soldaten ”gør det rigtige”. • Konstant tilstedeværelse af modne og ældre kammerater, der skal virke som rollemodeller og stabilisere i kampmiljøet. • Tilslutning til konventioner og kodekser for krigsførelse på begge sider. • ”Rear lines” eller veldefinerede sikre områder, hvor soldaten kan gå hen slappe af og ”depressurize” i forbindelse med en mission. • Tilstedeværelsen af nære, fortrolige og betroede venner, som har været med under træning og i forbindelse med kamperfaringen. • En ”nedkølingsperiode” forud for at soldaten vender hjem fra krigen (missionen). • Viden om deres ultimative sejr og fremgangen, der blev muliggjort af deres offer. • Parader og monumenter. • Genforeninger og fortsat kommunikation mellem individerne der har delt oplevelserne. • En betingelsesløs, varm og beundringsfyldt velkomst af venner, familie og samfund, der til stadighed forsikrer, at krigen var nødvendig, retfærdig og retskaffen. • Den stolte fremvisning af medaljer. Yderligere er disse forhold vigtige: • Dehumanisering • Hævn Ovenstående elementer er testet i en pilotundersøgelse - og det er fundet, at nogle kan forbedres, mens andre synes at virke efter hensigten. Forud for udsendelse: Soldaten bør undervises i etik og moral - og særligt indenfor området omkring det at tage liv. Dehumanisering er en diskurs, der foregår i missionen og da dehumanisering kan gøre traumet og dermed muligheden for efterfølgende resocialisering i samfundet vanskeligere - bør soldatens forståelse omkring dette styrkes. Under udsendelse: Der er behov for at styrke synlig anerkendelse i missionsområdet. Det sikrer retfærdighedsbegrebet. Forsvaret skal fastholde fokus på uddannelse og overholdelse af konventioner. Soldaten bør have mulighed for at restituere uden tanke på andet. Forsvaret bør fastholde måden at opbygge enheden til mission på, da den understøtter soldaternes mulighed for at skabe relationer, der støtter under udsendelsen. Efter udsendelse: Den vigtigste faktor er behov for en nedkølingsperiode. Den er efterspurgt af de, der har oplevelserne tæt inde på livet, og samtidig understøtter den også det etiske skifte. Anerkendelse og respekt for indsatsen betyder også her meget. Parader, medaljer og steder(monumenter), som viser, at soldaten har gjort sin pligt, er synlige indikationer om, at opgaven respekteres og anerkendes. Det politiske niveau, der tager beslutningen om, at dette er en opgave for soldaten at løse, bør bære forklaringspligten overfor befolkningen. I perspektiveringen kan der peges på, at Forsvaret bør tilstræbe, at uddanne undervisere, der kan forklare hvad der sker med mennesker, når de slår ihjel - samt forklare hvilke faldgruber, der skal undgås, og hvilke faresignaler soldaten skal være opmærksom på. Forsvaret udfører ”conditioning”, der sikrer, at soldaten kan kæmpe, men har Forsvaret og samfundet påtaget sig det fulde ansvar omkring resocialisering og forståelse af problematikken? Det begyndende fokus på anerkendelse bør fastholdes. Dette er vigtigt for soldaterne. Der ses et behov for at revurdere de standardiserede forundersøgelsesskemaer samt anlægge forskellig synsvinkel på soldaten, udsendt til Afghanistan og soldaten, udsendt til Kosovo.
LanguageDanish
Publication date2009

Documents

Log in to Pure