Danish Defence Research Database

Danish

Storbritanniens engagement i Irak: Hvordan ændrede Storbritannien diskurs over for USA, og hvordan blev truslerne fra Irak afsikkerhedsliggjort i forbindelse med den britiske tilbagetrækning af tropper fra Irak i februar 2007?

Student thesis: Master programme thesis

  • Morten Ovesen
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Retfærdiggørelsen af Storbritanniens troppetilbagetrækning fra Irak 2007. Dette speciale er skrevet på baggrund af min interesse i, hvorfor Storbritannien som en af USA’s mest trofaste allierede valgte at trække sine tropper ud af Irak i 2007. En tilbagetrækning der skete på et tidspunkt, hvor angrebene mod koalitionen i Irak var for stærkt opadgående. En redeployering til støtte for amerikanerne i Bagdad havde været et logisk svar fra en trofast allieret som Storbritannien. For at få svar på en række spørgsmål, som udspringer af denne interesse, bruger jeg i specialet københavnerskolens reflektivistiske teorier om staters udenrigspolitik og sikkerhed, samt hvordan emner bliver til et spørgsmål om staters sikkerhed. Sidstnævnte betegner teorien som en sikkerhedsliggørelse, dvs. hvordan der bliver talt om et bestemt emne, så emnet fremstår som en eksistentiel trussel mod - i dette tilfælde - Storbritannien. Da teorien går ud på at analysere intersubjektive konstruktioner af virkeligheden, som bliver skabt via diskurser, er specialets problemformulering følgende spørgsmål: Hvordan ændrede Storbritannien diskurs over for USA, og hvordan blev truslerne fra Irak afsikkerhedsliggjort i forbindelse med den britiske tilbagetrækning af tropper fra Irak i februar 2007? Diskurserne findes via analyse af en række udvalgte taler afholdt i perioden 2003–07 af Storbritanniens premierminister Tony Blair. For at besvare problemformuleringen er specialet opdelt i fire analyser, som hver besvarer et researchspørgsmål. Alle researchspørgsmålene er fokuseret omkring, hvordan konstruktionen af et givent emne blev skabt. Det første spørgsmål relaterer sig til, hvordan Storbritanniens alliance med USA i starten af krigen blev begrundet. Det andet spørgsmål er, hvordan Irak på dette tidspunkt blev italesat som en trussel over for Storbritannien - hvordan Irak blev sikkerhedsliggjort. Svaret på første spørgsmål er, at Storbritanniens alliance med USA bliver begrundet med en diskurs, hvor Storbritannien vil forhindre, at USA tvinges til at handle unilateralistisk over for Irak. En unilateralistisk amerikansk adfærd kunne få konsekvenser for den europæiske sikkerhedsarkitektur og påvirke det internationale politiske system. Et system, hvor Blair ønsker et fortsat amerikansk engagement i verden, herunder et aktivt engagement fra Bush for at skabe fred og sikkerhed i Mellemøsten. Et ønske fra Blair til Bush, som ved Irakkrigens udbrud 20. marts 2003 blev konstrueret som en aftale mellem de to statsledere. En aftale hvor de sammen skulle stræbe mod en fred i Mellemøsten, herunder mellem Israel og Palæstina. For at sikkerhedsliggøre Irak, andet researchspørgsmål, konstruerer Blair Irak som en trussel over for Storbritannien. Truslen bliver italesat ved en diskurs, hvor Irak besidder WMD1 og dermed selv kan bruge WMD eller være leverandør af WMD til terroristgrupper. 1 Weapons of mass destruction. Der konstrueres en forbindelse mellem Irak og terrorisme, hvor begge aktører bliver anset som en trussel mod den vestlige civilisation, i bred forstand ”our way of life”. De to sidste spørgsmål relaterer sig til, hvordan Storbritannien forklarede sit alliancebrud med USA i 2007, og hvordan truslen fra Irak i 2003 blev italesat fire år senere, så Irak ikke længere udgjorde en trussel mod Storbritannien. Alliancebruddet med USA bliver af Blair forklaret med en diskurs om kulturelle forskelle mellem USA og Storbritannien, samt et manglende engagement fra Bush i fredsprocesseni Mellemøsten. Et engagement som Blair tidligere havde italesat som en aftale. Men også et engagement, hvis resultat - fred i Mellemøsten – kunne have skabt sikkerhed for Storbritannien, og for den vestlige verden. Afsikkerhedsliggørelsen af truslerne fra 2003 sker på tre måder. For det første konstruerer Blair en opdeling af Irak i et amerikansk og et britisk operationsområde. I det britiske område omkring Basra tillader sikkerhedssituationen, at de britiske tropper trækkes hjem. Dette modsat det amerikanske område omkring Bagdad, hvor der er et højere niveau af vold og oprørsoperationer. For det andet udgår Iraks besiddelse af WMD af diskursen på grund af landets besættelse og fjernelsen af Saddam Hussein. Irak er blevet en suveræn aktør som overholder de internationale normer. For det tredje vedligeholder Blair en italesættelse af en trussel mod Storbritanniens sikkerhed. Truslen konstrueres omkring terrorisme, men er ikke eksistentiel eller rettet mod et bestemt objekt. Med disse tre konstruktioner bliver Irak afsikkerhedsliggjort. Dog bliver Irak indplaceret som et politiseret emne, da landet stadigvæk er på den politiske dagsorden, og kræver allokering af ressourcer, blandt andet i form af omkring fem tusinde britiske soldater.
LanguageDanish
Publication date2009

Documents

Log in to Pure