Danish Defence Research Database

Danish

Strategi og ledelsestiltag i flyvevåbnet: Hvilken sammenhæng er der mellem flyvevåbnets strategi og anvendelsen af Balanced Scorecard og hvordan kan det påvirke ledelse i flyvevåbnet?

Student thesis: Master programme thesis

  • Dennis Ewald Thagaard
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Lysten til at forstå den kontekst, vi som ledere i flyvevåbnet befinder os i, har resulteret i det overordnede speciale emne; Strategi og ledelsestiltag i flyvevåbnet. Via en opgaveanalyse blev det overordnede emne nedbrudt til følgende problemformulering: Hvilken sammenhæng er der mellem flyvevåbnets strategi og anvendelsen af Balanced Scorecard og hvordan kan det påvirke ledelse i flyvevåbnet? Metoden til at afdække svar på problemformuleringen gennem specialet er en todelt analyse med tilhørende delkonklusioner. Således gennemføres først en analyse af balanced scorecard i sin teoretiske form og dernæst gennemføres en analyse af flyvevåbnets strategi. Delkonklusionerne fra de to analytiske afsnit danner baggrund for den endelige analyse, der besvarer problemformuleringen. For at kunne korrelere delkonklusionerne fra analyser, med to forskellige analyseobjekter, er der skabt et teoretisk skelet, som begge analyser hæftes op på. De anvendte teorier forsøger at afdække relevante pointer i relation til problemformuleringen gående fra, hvilke områder strategi og balanced scorecard ses at have indflydelse på, hvilken form for strategisk tilgang de to analyseobjekter advokerer for, hvordan dette hænger sammen med Forsvarets ledelsesgrundlag og endeligt om der er præferencer for bestemte ledelsesstereotyper og hvilke dilemmaer, der kan opstå i udøvelsen af ledelse. Analysen af hvilke områder strategi og balanced scorecard har indflydelse på er fokuseret ved hjælp af Kurt Klaudi Klausens teori om de strategiske arenaer. Analysen viste her, at flyvevåbnet har inddraget det kognitive område i strategien og derfor har mulighed for at positionerer sig stærkere i relation til ledelsesopgaver, der relaterer sig til den bevidsthedsdannende arena og arena for vision og tro, hvor der kan skabes fælles ånd og opdyrkes værdier, der skaber tro på virksomheden. Mintzberg og Claus Nygaards teorier om fremvoksende strategier og strategizing er brugt til at vise om henholdsvis flyvevåbnets strategi er udtryk for en plan- eller procestilgang og om der er en fleksibel opfattelse i forhold til ændringer af en planlagt strategi. Delkonklusionen på dette områder er, at flyvevåbnet søger at opnå en proaktiv procesorienteret tilgang ved kvartalsvis rapportering til brug for flyvevåbnets direktions strategiske opfølgning. Med udgangspunkt i Forsvarets Ledelsesgrundlag bragte analysen frem, at ved indarbejdelsen af medarbejderperspektivet i flyvevåbnets strategi og balanced scorecard opnås en højere grad af efterlevelse af Forsvarets intentioner og opfattelser på ledelsesområdet. Det intuitive og kognitive element ses prioriteret langt mere, end i den oprindelige model af balanced scorecard. Burton og Obel har opstillet præferencer der ved undersøgelse kan give udslag mod en enten autokratisk, manager ledelsesform eller en demokratisk, leader ledelsesform. Analysen viser, at hvad enten der er tale om strategi eller kun balanced scorecard, så er der behov for begge typer i forskellige situationer og til forskellige opgaver. Flyvevåbnet har indskrevet en række problemstillinger, der udfordre strategien og som har der af afledte opgaver. Analysen af strategien viste områder, hvor der overvejende er brug for demokratisk ledelsesform for at i mødekomme udfordringerne. Her er især tale om opgaver og målepunkter der involverer menneskelige relationer. Sidste del af analysen i de to afsnit har anvendt Quinns model om generiske ledelsesdilemmaer. Dilemmaerne viser sig at være til stede i flyvevåbnets strategi og i brugen af balanced scorecard. Dilemmaerne ses også forstærket af, at udefra kommende problemstillinger og så skal håndteres sideløbende med de modsat rettede behov i organisationen. Dette ledte til delkonklusionen, at ledelsen som helhed skal kunne agere inden for såvel det autokratiske som det demokratiske ledelsesfelt. Således sikres en balanceret ledelsesform bedst. Der er sammenhæng i mellem flyvevåbnets strategi og anvendelsen af balanced scorecard. Flyvevåbnet har alene baseret værnets strategi på dette strategiske ledelsessystem. Flyvevåbnet søger at udvikle strategien i takt med påvirkninger af uforudset intern karakter eller uundgåelig ekstern karakter. Der igennem kan strategi blive styrket og udviklet ved hjælp af balanced scorecard. Strategien og balanced scorecard har indflydelse på ledelse i flyvevåbnet, da mål og målepunkter bedst nås gennem forskellige ledelsesformer. Forståelsen af dette og bevidstheden om eventuelle dilemmaer, der udfordre balancen i udførelsen af ledelse, er nøglen til succes på ledelsesområdet i flyvevåbnet.
LanguageDanish
Publication date2009

Documents

Log in to Pure