Danish Defence Research Database

Danish

Udsendelse af enheder til Internationale missioner – Faglig indstilling eller magt? Er det magt snarere end planer og faglige anbefalinger, der er grundlaget, når Danmark udsender militære enheder i internationale missioner?”

Student thesis: Master programme thesis

  • Morten Grønborg Larsen
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Med udgangspunkt i det overordnede emne for afhandlingen og den gennemførte opgaveanalyse i øvrigt er følgende problemformulering opstillet: ”Er det magt snarere end planer og faglige anbefalinger, der er grundlaget, når Danmark udsender militære enheder i internationale missioner?” Erfaringerne fra et planlægningsforløb vedr. helikoptereskadrille 724 udsendelse af et helikopter detachement i juni 2008, udgør en mønstercase for denne afhandlings undersøgelse af hvilke mekanismer og faktorer, der afgør, hvorvidt en strategi følges ud fra militærfaglige anbefalinger, samt hvordan og i hvilket omfang der er tale om magtpåvirkning fra det politisk strategiske niveau. Ud fra dette perspektiv analyseres, hvad der evt. er sket på det politisk strategiske niveau fra sagsbehandlingen af den operative kommandos faglige indstilling i Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet til fremlæggelse for folketinget. Afhandlingen fokuserer på det teknisk-rationelle og funktionalistiske perspektiv – altså de principper forsvaret traditionelt funderer sine handlinger på, nemlig rationelle argumenter i form af fakta, herunder rettidige faglige analyser og vurderinger. Problemformuleringen adresserer to hovedproblemstillinger, nemlig afvigelsen fra planlagte procedurer – måske endda fastlagte strategier – samt tilstedeværelsen af magt som en del af den påvirkning, der evt. ændrer planlagte procedurer eller strategier. Analysen er bygget op som en analyse af de elementer, der kan afdækkes i den gennemførte faglige indstilling sammenholdt med de elementer af magt, der eventuelt kan udledes af forskellen mellem den faglige anbefaling og den endelige politiske beslutning. Analysen søger, med andre ord, at favne spændet fra det taktiske niveau (operativ kommando niveau, i dette tilfælde Flyvertaktisk Kommando) til det politisk strategiske niveau (Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet og folketinget) og søger at finde forklaring på hvad, der i dette spænd har gjort, at en faglig indstilling er ændret eller tilsidesat. Magttesen om ”magtens 1. ansigt” anvendes som en af teorierne. I magtens første ansigt defineres magtudøvelse således som direkte adfærdskontrol - det fænomen, der opstår, når A får B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort. Konflikten er empirisk målbar og synlig, målet for magtudøvelsen er simpel adfærdskontrol (B gør noget, B ellers ikke ville gøre). ”Magtens 3. ansigt” vurderes aktuel at diskutere i konkurrence med magtens 1. ansigt, netop fordi den umiddelbare konsensus her hviler på en konflikt, som holdes nede – begge parter er klar over tilstedeværelse af en konflikt, hvor A har brugt sin magt over B og beordret en løsning, som loyalt skal følges af B. Men kan der imidlertid identificeres en form for manipulation, hvor B i kraft af påvirkning fra A handler i modstrid med oprindelige – ægte – interesser. Endvidere anvendes en synsvinkel, hvor teser om strategi som proces indgår i analysen. Det grundlæggende synspunkt er, at ingen planlægger eller organisation kan udvikle en strategi, hvor en stringent gennemførelse i virkeligheden ville kræve evne til at forudsige fremtiden eller vilje til blindt at følge den lagte strategi uanset behov for ændringer i f.t. en konstant udvikling. Analysen afdækker i forhold til ”magtens 1. ansigt”, at der objektivt kan påvises synlige påvirkningsrelationer. Som en modvægt til ren procesorienteret planlægning viser analysens behandling af magt som påvirkningsrelation, at det fortsat er vigtigt at sikre objektiv militær faglighed, når konsekvenser i forbindelse med udsendelse af enheder beskrives overfor foranstående myndigheder. Diskussionen om mulig tilstedeværelse af mere skjulte påvirkningsrelationer på et højre bevidsthedsniveau, som er karakteristisk for magtens 3. ansigt, er vurderet vigtigt, fordi der i denne påvirkningsrelation netop eksisterer en risiko for at den operative kommando ikke ubetinget følger og utvetydigt beskriver sine reale faglige interesser. Den latente interessekonflikt og det strukturelle magtforhold kan medføre, at faglige bekymringer hos den operative kommando nedtones eller bagatelliseres i forsøget på at præsentere – og præstere – løsninger frem for begrænsninger. Analysen af det tilvejebragte datagrundlag viser et behov for accept af, at forsvaret er underlagt procesrelaterede påvirkningsfaktorer såvel fremvoksende strategier, opinionsstrategier og magtstrategier. Til en accept af disse procesrelaterede kræfter hører også den erkendelse, at der skal foretages en fleksibel planlægning, så faglige anbefalinger netop ikke opleves tilsidesat, men i stedet kan være et produkt af forudseenhed og vilje til at tage højde for de dynamiske krav, der stilles til forsvarets støttestruktur, når op mod 2000 mand forudsættes permanent udsendt i internationale operationer.
LanguageDanish
Publication date2009
Log in to Pure