Danish Defence Research Database

Danish

Udviklingen i fortolkning af De Forenede Nationers Folkedrabskonvention: Med afsæt i en optagethed af, hvordan De Forenede Nationers Folkedrabskonvention er blevet fortolket i perioden fra 1948 til 2009, diskuteres indledningsvis de juridiske aspekter for en undersøgelse. Herefter præsenteres historikken bag Folkedrabskonventionen samt nyttige juridiske positioner. Udvalgte folkeretskilder analyseres ud fra de juridiske positioner, med henblik på at vurdere hvordan Folkedrabskonventionen er blevet fortolket fra 1948 til 2009.

Student thesis: Master programme thesis

  • Anders Christian Hansen
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Dette speciale undersøger hvordan FNs Folkedrabskonvention fra 1948 er blevet fortolket i perioden fra tilblivelse og frem til 2009. Indledningsvis diskuteres baggrunden for specialets tilblivelse. Det vil sige den bagvedliggende undren på hvorfor at lande ikke stopper folkedrab, forebygger folkedrab eller forsøger at retsforfølge folkedrabsforbrydere i større omfang end det sker. Denne undren bliver i diskussionen til en optagethed over hvordan Folkedrabskonventionen er blevet fortolket. Ved at undersøge hvordan Konventionen er blevet fortolket, kan der siges noget om hvorfor at lande ikke gør noget/nok når det drejer sig om folkedrab. For at undersøge fortolkning af Folkedrabskonventionen retter specialet sig mod to områder. Det ene område er en undersøgelse af Folkedrabskonventionen selv. Dette for at finde ud af hvad Konventionen drejer sig om. Den andet område er en undersøgelse af folkeretskilder. Folkeretskilder som behandler Konventionen på den ene eller anden måde. Kilder som tilsammen kan give et billede på en evt. udvikling i fortolkningen af Folkedrabskonventionen. Specialet bringer en række juridiske perspektiver ind som skal understøtte undersøgelsen. Mange af de juridiske perspektiver udspringer af folkeretten som et særligt område indenfor juraen. De juridiske perspektiver samt historikken bag Folkedrabskonventionen etablerer 14 spørgsmål. Disse spørgsmål danner rammen for analysen i specialet. Med disse spørgsmål vurderes folkeretskildernes værdi, og den måde som Konventionen er blevet anvendt på. Det sidste i forhold til den oprindelige opfattelse af Konventionen. Analysen omfatter otte udvalgte folkeretskilder – placeret i den sidste halvdel af analysen perioden. Da analysen kun udgøres af otte folkeretskilder for en periode på mere end 50 år, kan konklusionen i specialet kun være retningsgivende. Konklusionen peger på at der forud for vedtagelsen af Konventionen i 1948, var tale om en gryende retssædvane mod folkedrab. Med vedtagelsen manifesteredes denne retssædvane sig indenfor samarbejdets folkeret. Særligt det strukturelle problem med fraværet af en international retsinstans, skulle vise sig særligt afgørende for udvikling i fortolkningen af Folkedrabskonventionen. Fra starten af 1990’erne og frem udviklede fortolkningen af Konventionen sig markant. Grunden var etableringen af the International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia (ICTY) og the International Criminal Tribunal for Rwanda (ICTR). Et struktur krav som nåede sit foreløbige højdepunkt med etableringen af International Criminal Court (ICC) i 2002.
LanguageDanish
Publication date2009

Documents

Log in to Pure