Danish Defence Research Database

Danish

Veje til succes i f.m. oprørsbekæmpelse: Hvilke strategiske muligheder og begrænsninger afføder planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelser efter vestlig doktrin, når målsætningen fastsættes til at reducere konfliktniveauet i en sådan grad, at værtsnationens sikkerhedsstyrker kan håndtere oprørsstrategier? Efterlader det resterende spektrum for strategiteoriers udfoldelse et potentiale som præsenterer alternative muligheder for at fremme fundamentet for en varig fred?

Student thesis: Master programme thesis

  • Thomas Larsen
Stabskursus, Joint Senior Staff Course
Motivationen og angrebsvinklen er en oplevelse af, at tidens krige afspejler en række utilstrækkelige eller direkte fejlslagne tiltag, både i Irak og Afghanistan. Inspirationen til problemstillingen er Finn Borums teorier om fire væsensforskellige perspektiver på ændringsstrategier. De fire positioner eller skoler benævnes henholdsvis den teknisk-rationelle-, den humanistiske-, den politiske- og den eksplorative ændringsstrategi. Metoden er at kvalificere den eksisterende metode for planlægning og gennemførelse af oprørsbekæmpelse, samt undersøge om inddragelse af ledelses- og organisationsteori kan belyse alternative veje til succes i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelse. Analysen indledes med en behandling af teoretiske oprørsstrategier med formål at kvalificere disse på Borums ændringsstrategier. Resultatet af undersøgelsen er ikke entydigt, idet fællesmængden af oprørsteorierne bedst kan forklares fra den humanistiske position. Endvidere afslører analysen at oprørsstrategiernes provokative og etisk grænsebrydende aktioner i høj grad indeholder kognitiv forandringskraft, der kan nedbryde aktuelle forståelsesmodeller og skabe ustabilitet. En tilsvarende analyse af vestlige oprørsbekæmpelsesstrategier afdækker at de vestlige militære counterinsurgency doktriner placerer sig med kernen i den teknisk-rationelle position. Den samlede vurdering af oprørsbekæmpelsesdoktrinens teoretiske innovationspotentiale afslører nogle værdifulde tanker og redskaber i relation til en radikal innovationsstrategi, der dog ikke udnyttes pga. en mangelfuld præcisering af formål og mål. Konklusionen er at innovationsstrategien primært kan forklares fra et ortodokst inkrementelt perspektiv. Vurdering af oprørsbekæmpelsesdoktrinens teoretiske forandringskraft i det kognitive domæne resulterede i en erkendelse af, at kapaciteten afgjort er til stede, men samtidig at doktrinen ikke får det maksimale ud af kapaciteten. Analysen indikerer som minimum et behov for at nuancere tolkningen af Galulas velkendte tese om at befolkningens støtte som forudsætningen for at oprørets langsigtede mål. Analysen rejser i det hele taget tvivl om befolkningens støtte som centre of gravity for begge parter i konflikten. Måske er vi i ligeså høj grad afhængige af at kunne identificere og samarbejde med ’the favourable minority’. Altså evnen til at skelne gode og onde kræfter, og herefter bygge effektive samarbejdsrelationer og alliancer. I forlængelse af ovenstående analyse kan denne evne muligvis sidestilles med evnen til at kommunikere meningsfyldt med systemet som helhed. Centre of gravity tankegangen i forbindelse med planlægning af oprørsbekæmpelseskampagner, fastholder idéen om oprøret som et fast koblet system med et tyngdepunkt der kan påvirkes i en sådan grad at oprøret bryder sammen. I den kontekst har analysen vist, at oprøret udgøres af en løst koblet størrelse, hvorfor påvirkninger ikke kan betragtes i kausale årsagssammenhænge. Hele opfattelsen af oprørets centre of gravity som noget der blokerer for egen opnåelse af end-state, afføder en fokus på oprørsstyrken og ikke oprørsstrategien i sin helhed, hvorved bekæmpelsesstrategien fokuserer på trusler mod egen styrke frem for trusler mod egen strategi. Sat på spidsen kan man argumentere for at doktrinen fokuserer på at beskytte de militære enheder. Effektbaserede operationer som begreb, rejser uklarheder om den reelle doktrin. Dels grundet duplikering af terminologi og dels fordi motivationen og teorifundamentet bag værktøjerne ikke er godtgjort. Der efterlades rum til fortolkning af effektbaserede operationer som doktrinært begreb, hvorfor det er helt op til brugeren at anvende det fremmende eller hæmmende for strategiens succes. I værste fald fjerner effektbaserede operationer ejerskab for strategien hos det udførende led og komplicerer overvejelserne i en sådan grad, at der kan skabes handlingslammelse. I bedste fald anvendes begrebet i sin oprindelige mere filosofiske form; effect-based approach to operations, som redskab for det operative niveau til at formulere en stærk vision for kampagnen, efter principperne for mission command. En sådan tilgang vil fremme enhedernes mulighed for at lære af egne handlinger og fremme agiliteten i strategien. En teoribasering af de militære planlægningsværktøjer vil trække doktrinen i retning af en balance mellem Borums ændringsstrategier. Ved at koble forskellige metateoretiske antagelser om systemet med kendte situationsdannende faktorer, bringes de grundlæggende antagelser med frem til den endelige beslutning. Princippet er at ophøje tvivlen om hvad der virker, til at skabe værdi og manøvrefrihed. Ovenstående abstraktionsniveau vil endvidere kunne nyttiggøres i en bredere kontekst. Analysen har vist et uudnyttet potentiale i det militære instrument, idet kun mentale eller kulturelle barrierer blokerer for at kunne levere sikkerhed i meget bredere forstand end fysisk sikkerhed. Det vurderes både i forsvarets interesse og indenfor forsvarets ansvar at holde sig relevant i forhold til et ekspanderende sikkerhedsbegreb. Her vurderes forsvaret at stå overfor en intern transformationsopgave.
LanguageDanish
Publication date2009

Documents

Log in to Pure